Når en kunde ikke betaler til tiden, kan det være udfordrende at vurdere, hvilke skridt der skal tages. Mange virksomheder er usikre på, hvordan de kan få betaling for det udførte arbejde. En af mulighederne er at benytte et betalingspåkrav.
Hvad er et betalingspåkrav – og hvordan forløber processen?
Et betalingspåkrav er en forenklet inkassoproces, hvor fogedretten kan hjælpe med at inddrive gæld op til 100.000 kr. ekskl. renter og sagsomkostninger. Fogedretten behandler sagen fra start til slut, vurderer kravet og gennemfører eventuelle udlæg.
Processen er typisk mindre ressourcekrævende end en almindelig retssag og opleves ofte som en mere overskuelig måde at føre sagen videre på.
Hvornår anvendes et betalingspåkrav?
Et betalingspåkrav anvendes typisk i tilfælde, hvor kunden anerkender kravet, men undlader at betale. Her kræver processen kun én henvendelse til fogedretten, som vurderer kravet og håndterer det videre forløb.
Hvis kravet overstiger 100.000 kr., eller hvis kunden gør indsigelse mod kravet, kan sagen som udgangspunkt ikke behandles som betalingspåkrav. I sådanne situationer skal den følge en anden juridisk proces.
Hvad er en indsigelse og hvordan forholder jeg mig til den?
En indsigelse kan for eksempel være, at skyldner mener, at arbejdet ikke er udført tilfredsstillende. I disse tilfælde er det vigtigt, at indsigelsen håndteres korrekt. Det strider imod god inkassoskik, hvis en inkassoadvokat eller et inkassofirma ikke konkret forholder sig til indsigelsen i kommunikationen med skyldneren.
Da Advokaternes Inkasso Service er en del af Stohn advokatfirma, kan vi også håndtere indsigelsessager og rådgive om, hvordan sagen bedst kan fortsætte.
Kontakt os på telefon: 88 53 55 53 og hør, hvordan vi kan hjælpe dig.
Processen før betalingspåkravet – sådan kan Advokaternes Inkasso Service hjælpe
Inden et betalingspåkrav kan indleveres, og en sag kan indbringes for fogedretten, skal skyldneren have modtaget et inkassovarsel. Dette er et lovpligtigt skridt og en vigtig del af processen, før sagen kan videreføres.
Inkassovarslet er typisk det sidste brev i rykkerprocessen og sendes, før kravet overgår til inkasso.
Bruger du CloudCollect til at håndtere dine rykkere, sørger systemet automatisk for, at skyldneren altid modtager et korrekt inkassovarsel, inden sagen overgår til inkasso. Det betyder, at du ikke selv skal holde styr på frister og formkrav.
Når sagen går videre: inkassobrev og fogedret
Hvis betalingen fortsat udebliver, sender vi et inkassobrev til skyldneren. I inkassobrevet bliver skyldneren informeret om, at der kan pålægges yderligere gebyrer og inkassosalær. Disse satser er fastsat efter gældende regler og er de gebyrer og salær, skyldneren allerede er blevet varslet om i inkassovarslet.
Inkassobrevet fungerer som den sidste advarsel, inden kravet kan indbringes for fogedretten. Hvis skyldneren stadig ikke betaler, kan kravet indbringes for fogedretten ved, at vi udarbejder og indsender et betalingspåkrav.
Vi udarbejder kun et betalingspåkrav, hvis du som klient har godkendt, at sagen føres videre til fogedretten. Du har dermed altid overblik og kontrol over, hvordan sagen håndteres, og hvornår næste skridt tages.
Få afklaret dine muligheder i god tid
Inden en sag sendes til fogedretten, kan det være en fordel at få afklaret, om et betalingspåkrav er den rette løsning.
Hvis Advokaternes Inkasso Service skal hjælpe dig med betalingspåkravet og sikre, at processen gennemføres juridisk korrekt, omfatter opgørelsen udarbejdelse af betalingspåkrav og indgivelse heraf til fogedretten med henblik på opnåelse af dom og fogedforretning.
Prisen inkluderer deltagelse i telefonisk fogedretsmøde med henblik på at foretage udlæg i debitors aktiver. Møder debitor ikke, begæres politifremstilling. Prisen inkluderer også deltagelse i dette næste fogedretsmøde.
Priser for januar 2026:
- For krav op til 2.500 kr. betales alene 750 kr. i retsafgift
- For krav fra 2.501 kr. til 5.000 kr. udgør salæret 400 kr. plus 750 kr. i retsafgift
- For krav fra 5.001 kr. til 10.000 kr. er salæret 800 kr. plus 750 kr. i retsafgift
- For krav fra 10.001 kr. til 100.000 kr. udgør salæret 1.200 kr. plus 750 kr. i retsafgift
Når kravet er under 2.500 kr., er det i praksis omkostningsfrit for dig at køre sagen i fogedretten
For krav på op til 2.500 kr. betales der alene retsafgiften på 750 kr. ved indgivelse til fogedretten. Der opkræves intet salær til Advokaternes Inkasso Service for udarbejdelse af betalingspåkrav eller deltagelse i fogedretsmøder.
Det betyder i praksis, at hvis kravet bliver inddrevet (helt eller delvist) vil retsafgiften som udgangspunkt blive pålagt debitor og dermed tilbagebetalt til dig.
Resultatet er, at mange oplever, at det reelt er uden omkostning at føre mindre krav hele vejen i fogedretten.
Læs mere og hold dig opdateret på vores priser i vores betingelser.
Har du en faktura, der ikke er blevet betalt?
Kontakt os og bliv klogere på, hvordan vi kan hjælpe dig med at få din betaling.
Kontakt Advokaternes Inkasso Service

Kandidat i kommunikation fra Aalborg Universitet. Arbejder hos Advokaternes Inkasso Service, hvor jeg til daglig er Head of Marketing.