Udlæg i skyldners aktiver
Fogedretten vil spørge skyldneren, om han kan betale gælden. Hvis skyldneren ikke kan betale, kan fogedretten foretage udlæg (retspant) i skyldnerens formue.
SIKKERHED FOR KRAVET
Udlæg afhænger af grundlag og aktiver
Fogedretten vurderer mulighederne. Udlæg er sikkerhed, ikke en betaling i sig selv.
- 01
Afklar fuldbyrdelsesgrundlaget
Vi gennemgår, om kravet kan danne grundlag for behandling i fogedretten.
Se vejen til fogedretten → - 02
AIS håndterer sikringen
Vi afklarer aktivet og sørger for den nødvendige sikring på dine vegne.
Spørgsmål om din sag →
- Mulige aktiver
Retten vurderer udlæg
Et udlæg kan sikre kravet. Den nødvendige sikring afhænger blandt andet af aktivtypen.
Forstå sikringsakten → - Ingen aktiver til udlæg
Afklar opfølgningen
Manglende aktiver kan få betydning for det videre forløb. Tal med os om de konkrete muligheder.
Læs om insolvenserklæring →
Fordelen ved et udlæg er, at du opnår sikkerhed for dit krav. Hvis skyldneren ikke betaler gælden, kan aktiverne sælges på tvangsauktion, hvilket forhåbentlig vil indbringe et beløb, der dækker dit krav.
Må skyldneren beholde de udlagte aktiver?
Skyldneren må beholde og bruge de udlagte aktiver, men han må ikke sælge dem, give dem bort eller på anden måde bortskaffe dem.
Udlæg og afdragsordning sikrer dig bedre
Ofte er den bedste løsning for både dig og skyldneren, at han betaler gælden tilbage i afdrag (afdragsordning). Afdragsordningen kan aftales under et fogedretsmøde. For at sikre dig bedst muligt vil Advokaternes Inkasso Service normalt foretage udlæg i skyldnerens aktiver, selvom skyldneren tilbyder en afdragsordning.
Hvad må der foretages udlæg i?
Hvis skyldneren er en privat person, foretages der oftest udlæg i biler og fast ejendom, men der kan også være tale om B&O-udstyr, PC’er med skærm, iPads, iPhones og lignende.
Det er ikke alle aktiver, du kan få sikkerhed i. Fogedretten bestemmer ud fra en konkret vurdering, hvilke aktiver der kan foretages udlæg i. Der kan ikke foretages retspant i aktiver, som er nødvendige for at “opretholde et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand.”
Hvordan sikrer man de udlagte aktiver?
En sikringsakt beskytter det udlæg, vi har fået for dig. Har vi fx taget udlæg i skyldnerens depositum, giver vi udlejeren besked om, at pengene er sikkerhed for dit krav. AIS sørger for den nødvendige sikring på dine vegne.
Skyldneren er insolvent
I enkelte tilfælde vil fogedretten konstatere, at skyldneren ikke ejer aktiver, som du kan få sikkerhed i. I dette tilfælde kan fogedretten erklære skyldneren insolvent og udstede en “insolvenserklæring.”
Efter en forgæves udlægsforretning gælder som udgangspunkt en fredningsperiode på 12 måneder. Der er undtagelser, blandt andet hvis der er rimelig grund til at antage, at skyldner ejer aktiver, der kan foretages udlæg i.
En forgæves fogedforretning, hvor debitor ikke har aktiver til dækning af kravet, kan indgå som dokumentation for et tab. Det giver ikke i sig selv ret til skattefradrag. Om og hvornår tabet kan fradrages, afhænger af reglerne for fordringen og dokumentationen; et tab på en erhvervsdebitor skal som udgangspunkt være konstateret og kunne gøres endeligt op. Afklar den skattemæssige behandling med din revisor. En eventuel regulering af moms skal vurderes særskilt.
Skyldneren udebliver fra fogedretten
Hvis skyldneren ikke møder op i fogedretten (udebliver), vil Advokaternes Inkasso Service normalt begære skyldneren fremstillet med politiets bistand eller anmode om en udkørende fogedforretning til skyldnerens bopæl eller forretningssted.