Skal du sende en faktura til inkasso? Læs dette først
Har din kunde ikke betalt, og overvejer du at sende kravet til inkasso? Det er vigtigt at kende de 6 krav, der skal være opfyldt, før du kan sende sagen videre. Mange virksomheder overser ét eller flere af disse krav, hvilket kan føre til spild af tid og penge. Følg denne guide, så du er sikker på at gøre det rigtigt første gang.
- Kravet skal være forfaldent
Du kan kun sende et krav til inkasso, hvis kunden ikke har betalt inden forfaldsdatoen. Forfaldsdatoen fremgår typisk af fakturaen, og først dagen efter denne dato kan du starte inkassoprocessen. - Du skal have sendt et inkassovarsel
Inden du sender kravet til inkasso, skal skyldneren have modtaget et inkassovarsel. Mange tror fejlagtigt, at inkassovarslet først må sendes som tredje rykker, men det må faktisk sendes allerede dagen efter forfaldsdagen. Inkassovarslet skal give kunden minimum 10 dages betalingsfrist og klart angive, at sagen kan blive sendt til inkasso, hvis der ikke betales.Vi kan sende varslet for dig. Vær opmærksom på, at hvis kunden betaler efter, at varslet er sendt, hæfter du selv for inkassosalæret. - Kravet må ikke være forældet
Som udgangspunkt forældes et krav efter 3 år, men der findes undtagelser. Hvis kunden eksempelvis har anerkendt kravet mundtligt eller skriftligt, eller hvis der er sendt en rykker, kan forældelsen være blevet afbrudt. Reglerne er komplekse, så kontakt os, hvis du er i tvivl. Vi kan hjælpe dig med at afbryde forældelsen og sikre, at kravet ikke går tabt. - Kunden må ikke have gjort indsigelse
Hvis skyldneren er uenig i, at kravet er berettiget, betragtes sagen ikke som en almindelig inkassosag. Kunden har ret til at få sin indsigelse behandlet. I så fald bedes du informere os og sende al relevant korrespondance, herunder e-mails, sms’er, breve og andet.Disse sager kræver ekstra juridisk behandling, og vi kan først starte sagen, når du har betalt for opstarten. Som advokatfirma har vi mulighed for at indbringe din sag for retten, hvilket et almindeligt inkassobureau ikke kan. - Beløbet overstiger 100.000 kr.?
Krav over 100.000 kr. kan sendes til inkasso, men ikke direkte i fogedretten, medmindre der foreligger et gældsbrev eller en dom. Hvis du ikke har det, kan vi som advokater stævne skyldneren og skaffe en dom for kravet. Du får altid et uforpligtende tilbud fra os først. - Skyldner må ikke være under konkurs, tvangsopløsning eller død
Er skyldneren gået konkurs, under tvangsopløsning eller afgået ved døden, kan sagen ikke sendes til inkasso. Her skal kravet i stedet anmeldes i boet, og det skal ske hurtigt. Vi kan hjælpe dig med anmeldelsen for 800 kr. + moms og sikre, at dit krav ikke går tabt i processen.
Er du klar til at få inddrevet dine penge?
Hvis du kan sætte flueben ved alle seks punkter, er din sag klar til at blive sendt til inkasso, og vi kan tage over derfra. Men hvis du er i tvivl om betingelserne, så tøv ikke med at kontakte os. Det er vigtigt at handle nu, så du undgår forældelse.
Vi sørger for, at hele processen forløber korrekt fra start, så du slipper for usikkerhed, spildt tid og fejl, der kan koste dig penge.