Tlf. +88 53 55 53

Fakturakrav – Hvilke oplysninger bør fremgå af din faktura?

Hent fakturaskabelon

 

 

 

Der stilles krav til hvilke oplysninger faktura skal indeholde. Det kan du læse mere om på Skats hjemmeside.

Henter du dokumentet, er du samtidig tilmeldt vores nyhedsmail. Du kan let afmelde dig direkte i det enkelte nyhedsbrev.


Her  finder du vores privatlivspolitik.

 

 

 

Praktiske tips om fakturering

 

Tip nr. 1 – Opstil din faktura i et korrekt format
Du kan opstille din faktura på mange måder, men vil du sikre, at din faktura ikke bliver glemt i bunken af ubetalte fakturaer, er det vigtigt, at din faktura skiller sig ud fra mængden. Du kan overveje at indsætte en firkant rundt om de vigtigste detaljer i fakturaen, eks. rundt om fristen for betaling og det skyldige beløb.

Tip nr. 2 – Tilbyd din kunde flere betalingsmuligheder
Tidligere var det en langsomlig proces at få betaling for sine vare eller ydelse. Først skulle du oprette en faktura og derefter sende den med posten. Kunden ville udstede et check, som du skulle bruge tid på at indløse i banken. I dag kan du sende digitale fakturaer og få betaling inden for få minutter.

Ved at sende din faktura med e-mail og tilbyde betaling via kontooverførsel eller indbetalingskort, forbedre du dine chancer for at få betaling til tiden, og du sparer på portoen.

Tip nr. 3 – Brug et økonomisystem
Bruger du et økonomisystem som Webfinance, Billy, Winfinans, Saldi eller e-conomic, kan du spare meget tid på fakturering. Du kan gemme oplysninger om din kunde, og derfor kan du hurtigt danne en ny faktura. Samtidig kan du i økonomisystemet få et godt overblik over, hvilke fakturaer din kunde har betalt, og hvilke de mangler at betale.

Tip nr. 4 – Fakturer ofte
Du kan eksempelvis gøre det til vane at fakturere minimum en gang om ugen. Hvis du har en fast procedure for, hvornår du fakturerer, vil du minimere risikoen for, at du glemmer at sende en faktura.

Tip nr. 5 – Lad din faktura indeholde oplysninger om gebyrer
I bunden af din faktura kan du tydeligt angive, hvad det vil koste kunden, hvis fakturaen ikke betales til tiden. Husk at et rykkergebyr ikke må være på mere end 100,- kr. pr. rykker. Er kunden en virksomhed, kan du foruden rykkergebyret også kræve et fast kompensationsgebyr på 310,- kr.

Tip nr. 6 – Lad din faktura indeholde hvad du vil kræve i rente ved for sen betaling
Dine rentevilkår skal fremgå af dine betingelser, men det kan virke motiverende på køber, at de også fremgår af din faktura. Er din kunde erhvervsdrivende, kan du i fakturaen skrive: ”Ved for sen betaling vil der blive påregnet: 2% rente pr. påbegyndt måned”.

Tip nr. 7 – Kort betalingsfrist
Hvis fakturaens forfaldsdag er kort tid efter datoen for udstedelse af fakturaen, vil det hjælpe med at opdrage dine kunder til at forstå, at du forventer hurtig betaling.

Tip nr. 8 – Du kommer langt med høflighed
Tilføj en sætning i din faktura, hvor der eks. står: ”Betal venligst fakturaen senest den X”. Det har vist sig, at lidt høflighed kan forøge chancen for at få betaling til tiden.


Din faktura skal indeholde følgende oplysninger:

  • Udstedelsesdato (fakturadato)
  • Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen
  • Sælgers momsregistreringsnummer (cvr-nr.)
  • Sælgers navn og adresse
  • Købers navn og adresse
  • Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser
  • Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, forudsat en sådan dato er forskellig fra fakturaens udstedelsesdato (fakturadato)
  • Momsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed
  • Gældende momssats
  • Det momsbeløb, der skal betales.

Ved brug af hjemmesiden accepterer du cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedst mulige oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept.

Luk