Betalingspåkrav

inkasso

Hvad er et betalingspåkrav?

Et betalingspåkrav er en blanket, som Domstolsstyrelsen har udarbejdet. Betalingspåkravet sendes til fogedretten.

 

Fogedretten sender betalingspåkravet til forkyndelse for skyldner, som har 14 dage til at sende sine eventuelle indsigelser i sagen.

 

Afbryd forældelsen med et betalingspåkrav

Indlevering af et betalingspåkrav til fogedretten er et retsligt skridt, der afbryder forældelsen på samme måde som anlæg af retssag.

 

Hvis skyldner ikke gør indsigelser, får betalingspåkravet 2. påtegning, hvilket har samme virkning som en dom. Når der er sket 2. påtegning forældes dit krav først efter 10 år, og du har nu et gyldigt fundament i fogedretten.

 

Beløbsgrænsen er 100.000 kr.

Beløbsgrænsen for de krav, der kan behandles efter reglerne om betalingspåkrav blev i 2011 forhøjet til 100.000 kr. I beløbsgrænset medregnes ikke renter og omkostninger.

 

Grundlaget for dit krav mod skyldner er uden betydning. Reglerne om betalingspåkrav kan derfor anvendes, uanset om dit krav støttes på en kontrakt eller for eksempel en skade, som skylder har været årsag til.

 

Hvis skyldner i rette tid fremsætter indsigelser, henviser fogedretten sagen til civilretten. Det er særligt i de tilfælde, hvor skyldner har indsigelser i sagen, at du vil have glæde af at benytte en inkasso advokat frem for et inkassofirma. Et inkassofirma kan ikke føre dine sager ved domstolene.

 

Send din sag i dag - Omkostningsfri Inkasso.

 

Inkassolovens § 10

Inden betalingspåkravet sendes til skyldner, skal inkassolovens § 10 være iagttaget, dvs. at der tidligst kan ske afsendelse af betalingspåkravet 10 dage efter, at skyldner har modtaget et inkassovarsel.

 

Download et korrekt inkassovarsel, som er indeholdt i rykkerskrivelse 3.

 

Hvis skyldner trods rykkerskrivelserne ikke betaler gælden, vil vi anbefale dig at overdrage sagen til Advokaternes Inkasso Service. Det kan du gøre ved at trykke på linket nedenfor.