← Alle artikler

VIDEN OM INKASSO

Forkyndelse – Hvordan meddeler fogedretten skyldner, at du har et krav?

Af Torben Stohn

Udgivet 8. december 2020

Opdateret 2. november 2026

Grafik, der viser tre måder at forkynde skyldner på: brev, post og telefon, med fokus på informationerne omkring kommunikationsmetoderne.

Forkyndelse er rettens formelle meddelelse af et dokument til modtageren. Denne artikel handler om forkyndelse i inkassosager ved fogedretten, især betalingspåkrav. Ved et betalingspåkrav har forkyndelsen to formål:

  • At informere skyldneren om, at kravet er sendt til fogedretten,
  • At give skyldneren mulighed for at fremsætte indsigelser. Ved betalingspåkrav skal skyldneren skriftligt meddele fogedretten sine indsigelser inden 14 dage fra forkyndelsen. Sker forkyndelsen i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, er fristen 4 uger. Følg rettens vejledning. Hvis skyldneren ikke reagerer, vil betalingspåkravet blive påtegnet for anden gang. En 2. påtegning betyder, at skyldneren nu er forpligtet til at betale, da du har et grundlag for dit krav. I visse tilfælde kan skyldneren få sagen genoptaget, hvilket betyder, at du ikke kan være sikker på, at de skal betale. Hvis der er uenighed om kravet, kan det være nødvendigt at hyre en advokat til at hjælpe med at føre sagen ved de civile domstole.

Hvad er betingelsen for, at forkyndelse kan finde sted?

Inden forkyndelsen kan finde sted, skal fogedretten godkende din anmodning om at indlede en sag. Denne anmodning kan sendes som enten et betalingspåkrav eller en fogedrekvisition.

Hvordan forkyndes et betalingspåkrav?

Fogedretten bestemmer, hvordan forkyndelsen skal finde sted. De kan vælge mellem følgende metoder:

  • Brev – Skyldneren skal underskrive for at bekræfte modtagelsen, hvilket kræver deres aktive medvirken.
  • Post – Ved postforkyndelse er det ikke nødvendigt, at forkyndelsen sker direkte til skyldneren, men der skal stadig kvitteres for modtagelsen.
  • Stævningsmandsforkyndelse – Hvis fogedretten ikke kan kontakte skyldneren på anden måde, kan de få besøg af en stævningsmand på deres bopæl eller arbejdsplads. Et sådant besøg kan ofte føre til, at skyldner betaler kravet. Stævningsmandsforkyndelse kan også ske over for andre personer, eksempelvis en direktør eller bestyrelsesmedlem, hvis skyldneren er en virksomhed. Stævningsmanden vil forsøge at træffe skyldner eller en medarbejder på virksomhedens adresse eller hjemme hos direktøren.
  • Telefon – Dette skal ske direkte til skyldneren.
  • Statstidende – Denne metode kan anvendes, hvis skyldneren ikke kan findes.
  • Digitalt – Fogedretten kan sende en besked via Digital Post (e-boks) til skyldneren. Forkyndelsen anses for at være sket, når skyldneren åbner, flytter eller sletter beskeden. Modtageren får en pop-up på skærmen, og fogedretten modtager en kvittering fra modtagerens postkasse. Hvis skyldneren ikke åbner, flytter eller sletter meddelelsen, vil retten benytte en anden metode til forkyndelse.

Konklusion

Det kan være frustrerende at vente på, at fogedretten forkynder betalingspåkravet for skyldneren. Ofte har fogedretten vanskeligheder med at forkynde kravet, fordi skyldneren er flyttet. Sørg altid for at få identificeret din kunde ved at indsamle deres navn, adresse og telefonnummer. Hvis kunden har flere adresser, så skriv dem alle ned. Du kan forkorte fogedrettens sagsbehandlingstid, hvis du gør det nemmere for dem at finde skyldneren.

Torben Stohn

Skrevet af Torben Stohn

Inkassochef, cand.jur. · Advokaternes Inkasso Service

Læs om Torben

Dit næste skridt

Få hjælp til at vurdere næste skridt. Læs om advokatinkasso og priser og aftaler.

Læs videre om emnet

Officielle kilder
Danmarks Domstole: vejledning om betalingspåkrav (ny fane)