Inkassoloven (Lov om inkassovirksomhed)
Inkassoloven indeholder bestemmelser om:
- Autorisationsordning for inkassofirmaer
- God inkassoskik i overfor skyldnere og dine kunder
- Varsling af uanmodet personlig henvendelse til skyldneren
De centrale bestemmelser i inkassoloven er § 10, § 11 og § 12.
Inkassolovens § 10
Er du i tvivl om hvad du skal skrive i dit inkassovarsel? Det er inkassolovens § 10, der regulerer hvordan du skal formulere et inkassovarsel. Eksempelvis skal inkassovarslet indeholde oplysninger til skylder om, at han har 10 dage til at betale dit tilgodehavende.
For at være sikker på at du har sendt et korrekt inkassovarsel til skyldner, kan du downloade vores rykkerskabelon. Vores rykkerskrivelse indeholder et korrekt formuleret inkassovarsel. Læs mere om inkassolovens § 10.
Inkassolovens § 11
Er du nervøs for, at skyldner fjerner sine aktiver? Eller er et retsligt skridt nødvendigt for at undgå, at dit krav forældes? Så er der hjælp at hente i inkassolovens § 11, som giver dig mulighed for at fravige 10-dages fristen i inkassolovens § 10, stk. 3.
For at du kan benytte inkassolovens § 11, skal der være en “nærliggende risiko for, at dit krav ellers ikke vil kunne inddrives”.
Inkassolovens § 12
Hvis du overvejer at rette personlig henvendelse til skyldner, er det centralt, at du kender til inkassolovens § 12. § 12 regulerer hvilke betingelser, du skal opfylde, før du tager personlig henvendelse til skyldner.
Personlig henvendelse til skyldner indebærer en risiko for, at du på en urimelig måde presser skyldner til at betale dit tilgodehavende. Brug ikke din tid på personlige henvendelser til skyldner. Det er både tidsbesparende og mere effektivt, at du sender din sag til inddrivelse hos en advokat.
Uddannet jurist fra Københavns Universitet. Arbejder hos Stohn Advokatfirma og er til daglig ansvarlig for Advokaternes Inkasso Service og CloudCollect.