Inkassosamarbejde med Advokaternes Inkasso Service (AIS)
Som medlem af TEKNIQ får du adgang til en specialaftale med AIS, der er skræddersyet til virksomheder i installationsbranchen og fokuserer på inddrivelse af udeståender.
AIS tilbyder følgende inkassoydelser:
- Udarbejdelse og afsendelse af venlige påmindelser, inkassovarsler og inkassobreve
- Etablering af afdragsordninger og frivillige forlig
- Udarbejdelse af betalingspåkrav og indgivelse til fogedretten
- Håndtering af fogedbegæringer og møde i fogedretten
Sager med indsigelser kan (efter aftale) overdrages til en advokat fra Stohn Advokatanpartsselskab, som kan føre sagen videre i det civile retssystem.
Hvad vil du få udbetalt i praksis?
Eksempel 1 – Inkasso uden fogedret
Din kunde skylder dig: 20.000 kr.
Kunden betaler i alt: 24.000 kr. (inkl. renter og gebyrer)
Sådan fordeles beløbet:
- AIS tager 10 % af hovedstolen i salær = 2.000 kr.
- Der tillægges moms = 1.000 kr.
- Du får udbetalt = 17.000 kr.
Du kan trække momsen fra, så du reelt får 18.000 kr.
Det svarer til 90 % af det oprindelige krav. Renter og gebyrer betales af skyldner og påvirker ikke dit resultat.
Eksempel 2 – Når sagen ender i fogedretten
Din kunde skylder dig: 20.000 kr.
Kunden betaler i alt: 26.800 kr. (inkl. renter, gebyrer og fogedgebyr)
Sådan fordeles beløbet:
- AIS tager 10 % af hovedstolen i salær = 2.000 kr.
- Fast gebyr for behandling i fogedretten = 800 kr.
- Der tillægges moms = 1.000 kr.
- Du får udbetalt = 17.000 kr.
Du kan trække momsen fra, så du reelt får 18.000 kr.
Du ender med 90 % af dit krav – minus 800 kr. til fogedretten. Også her betaler skyldner renter, gebyrer og sagsomkostninger.
Hvad er fordelene ved at benytte advokat frem for et inkassofirma?
Fordelene ved at bruge AIS til inkasso er mange. Som advokater kan AIS, i modsætning til et inkassofirma, inddrive krav over 100.000 kr. AIS kan også håndtere sager med indsigelser, hvor skyldneren ikke mener, at du har krav på betaling.
Ønsker du at få adgang?
Medlemmer af TEKNIQ får særlige vilkår og fordele hos AIS.
Kontakt TEKNIQ på 43 43 60 00 for at høre nærmere.