Inkassovarsel

inkasso

Hvorfor skal jeg sende et inkassovarsel?

Du skal sende er inkassovarsel til skyldner, før du kan sende dit krav til inkasso. Spild ikke tiden med at formulere varslet, i stedet kan du blot downloade vores skabelon.

 

Hvor skal jeg skrive inkassovarslet?

Skriv inkassovarslet i rykkerskrivelse 2. Det er en fordel for dig, fordi du derved hurtigere kan sende sagen til inkasso.

 

Hvis skyldner ikke betaler efter 2. rykkerskrivelse, sender du sagen direkte til inkasso. Det eneste vi skal bruge for at hjælpe dig er din faktura og dine rykkerskrivelser. Vi foretrækker at kontakte skyldner pr. e-mail, og derfor vil vi sætte pris på, at du oplyste e-mailadressen på skyldner.

 

Hvordan sender jeg inkassovarslet til skyldner?

Hvis din kommunikation med skyldner har foregået via e-mail, har du mulighed for at sende dit inkassovarsel pr. mail, og det har følgende fordele:

  • Når du sender dit inkassovarsel med e-mail, sparer du portoen
  • Skyldner har din rykkerskrivelse hurtigere, end hvis du benyttede almindelig post
  • Du har en bekræftelse på, at din e-mail er sendt (sendt post), og du kan anmode skyldner om at bekræfte, at din e-mail er modtaget.

Hvor meget er rykkergebyret?inkassovarslet

Du må pålægge et enkelt rykkergebyr på 100 kr. pr. rykkerskrivelse, og det er uanset om du rykker for flere fakturaer i samme rykker. Det er derfor en fordel for dig, hvis du sender en ny rykker for hver faktura, der ikke er betalt til tiden.


Hvilke oplysninger skal inkassovarslet indeholde?

 

  • Oplys dit navn og adresse
  • Skyldners navn og adresse
  • Angiv om skyldner er en person, en personligt ejet virksomhed eller et selskab.
  • Skriv, hvad beløbet vedrører. Det kan du nemt gøre ved at skrive et fakturanummer. Det kan anbefales, at du ud over et fakturanummer også beskriver hvilken vare eller ydelsen dit krav vedrører.
  • Angiv hvordan aftalen er misligholdt. Det gør du ved at skrive, at der er sket misligholdelse i form af manglende betaling.
  • Specificer dit krav ved at oplyse fakturabeløbet (uden renter og gebyrer med tillæg af moms).
  • Angiv grundlaget for renteberegningen ved at oplyse om rentesatsen, og fra hvilken dato renten er beregnet. Er skyldner erhvervsdrivende, og er rentesatsen højere end procesrenten, skal renten være aftalt med kunden, da du indgik aftalen. Rentesatsen kan også følge af branchekutyme.
  • Der skal gå minimum 10 dage, fra du sendte første rykkerskrivelse, til du sender anden rykkerskrivelse og yderligere 10 dage, før du sender tredje rykkerskrivelse.

Eksempel på et inkassovarsel:


“Dette er en påmindelse om, at vi ikke har modtaget betaling for nedenstående fakturaer.

Hvis nedenstående beløb ikke bliver indbetalt til os senest 10 dage fra dato, vil kravet uden yderligere varsel blive taget til inkasso via Advokaternes Inkasso Service. Dette vil medføre væsentlige yderligere udgifter for dig/jer.”